onsdag den 12. februar 2014

Mine første 2 uger i Ho Chi Minh City :D

Synes stadig det er underligt at tænke på at jeg skal tilbringe 5 måneder af mit liv udenfor dejlige og trygge Roskilde. Er det vildeste tryghedmenneske og er ikke så god til store forandringer, nok os derfor jeg tog denne her store chance for at ændre mig både på det psykiske såvel som det fysiske , da jeg har en lille drøm om at smide 10 kg som minimum.

Men ja vi boede i de første 6 dage på Bizu hotel som ligger i bui vien i distrikt 1 ( Der er 12 distrikter, hvor 1 er centrum ) det var faktisk et rigtigt fedt hotel i forhold til beliggenheden med en masse barer og spisesteder. mit syn på Vietnam i starten var: WOOW jeg elsker det her sted!! lige indtil en af pigerne fik stjålet hendes Iphone, oveni det blev den endda taget lige ud af hendes hånd mens hun gik og filmede. for de bagkloge kunne man selvfølgelig ha' tænkt sig om. Men ingen af os havde regnet med det.

Jeg må indrømme at jeg gik fra tryg og en smule hjemme til utryghed og uvished omkring at jeg ville kunne klare det. Jeg ved godt hele situationen overhovedet ikke omhandlede mig. Men det hele kom en smule for tæt på. Men jeg tænkte fanme nej, Det her skulle ikke knække en allerede. Når men efter to nætter på et andet hotel, fik vi tilbudt en lejlighed og vi kom ud og så den, Men hold da op en lorte lejlighed for at sige det mild sagt, døde kakerlakker-rester over alt, snavs og ja det var ikke pænt hvorimod beliggenheden ikke kunne være bedre, fordi vores arbejdsplads lå 4-5 mins gåtur derfra.

Da vi kom ud af lejligheden, var min tanke " jeg magter ikke at bo på hotel mere" vi fik så tilbudt en ny på samme dag og den var til gengæld lækker... hvis man lige fik ryddet grundigt op. De tidligere ejer havde simpelthen taget hvad de kunne og løbet, det var i hvert fald vores konklusion på at der lignede noget der var løgn. Det værste var dog ikke kommet endnu. Vores landlord eller vicevært som vi nok ville kalde det, var/er en speciel person på både godt og ondt.

Det første synspunkt var mega rar person og imødekommende lige indtil vi kom i snak omkring penge og vores kontrakt. Hun skiftede mening og holdninger som jeg skiftede underhyler, ekstremt irreterende. Derudover kunne hun dårligt nok ikke engelsk ( det kan ske for enhver, men du bor i et område og arbejder i et område, hvor du må forvente, at du vil komme til at leje til udlændinge ) heldigvis havde/har to piger ved navn Lee og Phoung som nærmest agerer som vores tolk og guider i byen, de er simpelthen de sødeste. Lige til sidst omkring New Saigon som vi bor i. Det er så rart, der er stille og roligt, pool og billige spisesteder. Og til kommende studerende/beboer bare sørg for nok kontanter til de ejere, i skal leje hos, så er der ingen problemer.

Det fedeste ved byen er alle de billige barer og herlige bekendtskaber, man møder hen af vejen. og det er skønt med billige øl ( en green Saigon koster 20.000 Dong svarende til en 5'er :P ) Men jeg ville så gerne ha haft en mand mere herned, ikke fordi at tøserne går for meget i kvindemode tværtimod. Det er bare noget andet og savner sku gutterne derhjemme engang imellem især når der bliver snakket om ja pigeting. Men nok om det, de er sku gode.

Idag har vi været på vores arbejdsplads for anden gang for at møde de vietnamesisk studerende, som vi skal arbejde sammen med i 10 uger hver onsdag i deres klub, hvilket jeg glæder mig helt enormt til.  

2 kommentarer:

  1. Hey Willie
    Hyggeligt at se jer alle 4 på skype! Og tak fordi du passer på vores dejlige datter ��

    SvarSlet