Obligatoriske Elementer

A:

Mine første overvejelser går på hvordan levevilkårene er og hvordan folket reagerer såvel som at agerer i vores nærvær. Det jeg ønsker allermest at få ud af mit ophold, er at se hvordan folk i Vietnam er og personligt håber jeg at jeg bliver mere tolerant både i privatliv og arbejdsliv. Min største faglig udfordring bliver at kommunikere med personerne omkring institutionen, da det sproglige vil vanskeliggøre arbejdsrytmen. Derudover tror jeg også at dele af kulturen vil ha indflydelse i forhold til at de tvangsfodre børnene. Ydermere tror jeg ikke kulturen som sådan vil ændre de store ting, da jeg selv er vant til kulturskifte i form af at jeg er af anden etnisk baggrund.

Min største bekymring er 100 procent om jeg vil kunne klare at være væk fra Danmark i så mange måneder, da det på ingen måde er noget jeg har gjort før. Også om jeg vil kunne giv det som de mennesker som jeg skal arbejde med, det som de vil have. Det jeg kommer til at savne er min familie, tætteste veninde/ven og ikke mindst bare at være i trygge Danmark. Det jeg håber jeg har styrket når jeg kommer hjem, er min autoritet og mit engelske. Generelt har jeg dog aldrig haft de store forventninger til selve rejsen og opholdet, da jeg føler det vil låse mig. så vil jeg heller evaluerer når jeg kommer hjem på hvilke ting der var godt og mindre godt. Overordnet hvis jeg skal komme med nogen forventninger, håber jeg at jeg får et lærerigt ophold.

B: 

Børnehaven ligger i Vietnam i Ho Chi Minh City, som er den største by i Vietnam, og ligger i distrikt 10. Distrikt 10 er en ud af 12 distrikter, og er en af de distrikter hvor der er mest liv og trafik i Ho Chi Minh City. Desuden virker det til at børnehaven ligger i et forholdsvist lokalt område, og vi har sjældent set turister færdes i dette område. Institutionen er en del af NCE – National College of Education, hvor det er her man blandt andet tager sin uddannelse som lærer. NCE ligger også i Hanoi, hvor der er også er tilhørende børnehave til. Denne institution har de bedste lærerinder ansat som har gået på dette college. NCE har haft 37 års erfaring med at uddanne lærer.

Der er 11 grupper med ca. 20-30 børn i hver klasse. To vuggestue gruppe og 9 børnehave grupper. Alderens gruppen er fra 18 måneder til 6 år. Der er 44 ansatte på hele NCE.

Vi vælger at kalde institutionen en speciel stue igennem vores institutionsbeskrivelse, da det er for ”specialbørn” hvor alderen er fra 2 til 9 år.

De fysiske rammer:

Den speciel stue som vi er tilknyttet til har 10 børn med 3 ansatte tilknyttet til den, hvor der er tre studerende ved siden af. Der er alt fra hørehæmmet til autisme tilknyttet til stuen.

Ude fra er bygningen stor og farverig i gule, grønne og lilla farver, som de fleste andre institutioner i Ho Chi Minh City. Speciel stuen ligger op til et seminarie for lærestuderende og der er mulighed for uddannede studerende derfra, at få arbejde på stuen eller i nogen af de andre klasser.

Derudover er der et køkken, hvor alt maden bliver lavet af køkkendamerne, et computer rum, hvor børnene spiller nogle forskellige lærerige spil, et rum hvor børnene har musik og lære at spille på keyboard, et rum til den tilhørende sygeplejerske og et rum, hvor der er specialundervisning til de børn der har særlige behov og kontorer til alt det administrative. Inde på kontoret sidder Mrs. Ngan og Mrs. Luong. Det er dem der er de daglige ledere.

Alle gulvene i hele institutionen er flisebelagte, og ligner hinanden og kører stort set ud i et. Væggene er beskidte og malingen halvslidt. Derudover er der omkring 4-5 blæsere i hver klasse og også ude på gangene.

Men det er også rigtig varmt hernede, så det er nødvendigt med noget gulv der køler og masser af kold luft, så det ikke bliver ulideligt at være halv udenfor hele dagen (dobbelt dørene er altid åbne, så det nærmest føles som om man er udenfor hele tiden).

Institutionen er til gengæld mere børnevenlig end mange danske institutioner, ment i den forstand, at stort set alle møblerne er i børnestørrelse både stole, borde, taburetter og reoler.

Børnene på institutionen har uniform på, hvis forældrene gerne vil have det, da det er noget man skal betale til. Personalet på institutionen har også uniformer på i forskellige farver alt efter, hvilken uge dag det er og med tilhørende sko.

Børnene får 2 måltider om dagen. Frokosten består af ris/nudler eller suppe. Eftermiddagsmaden består af ris med en slags kød på, og de kan børnene vælge at få suppe hen over med spinat i.

Skema over den typiske dag ( Når vi kommer og går ):

8.00 – 9.00  – Aktivitet , morgensang.

9.00 – 10.30  – “fri leg” I faste rammer som lærerinderne bestemmer.  

10.30 – 11.00 – Spise tid.

11.00  – 11.30  – Gør klar til at sove

11.30 – 14.00 – Sove tid

14.00 – 14.30 – Leg indtil de skal spise

14.30  – 15.00 – Spise tid

15.00 – til luk – Eftermiddagshygge  

Det tværfaglige samarbejde:

Børnehaven har et tværfagligt samarbejde med følgende professioner:

Eksperter i psykologi fra det Vietnamesiske uddannelsesministerium.

Det Vietnamesiske institut for undervisningsvidenskab.

Det Vietnamesiske forbund for lærere.

Andre universiteter og seminarier i Vietnam og andre lande. Disse lande er England, Frankrig, USA, Cananda, Australien, Japan og Singapore.

Desuden er der ansat en enkelt it- medarbejder, en sygeplejerske, special underviser og en musiker i børnehaven. Derudover fremgår det tværfaglige også imellem skolerne, som kommer til udtryk når vi f.eks. skal til ”søster” skolen i Distrikt 9.

Hvordan er børnehaven finansieret:

Børnehaven er selvfinansieret. Forældrene betaler brugerbetaling hver måned, og betaler derved hovedparten af børnehavens udgifter. For at have sin sit barn gående i institutionen betaler forældrene fra 2 mio VND til 2,5 mio VND svarende til ca. 625 danske kroner.

Institutionerne lovmæssige tilhørsforhold:

Love, regler og hvad der skal ændres i klassen er vedtaget af staten og Det Vietnamesiske Uddannelsesministerium. Det sker at stuens lærere, ved kollektiv beslutning laver ændringer i selve stuen som f.eks. ved at de inddrager vores handleplan og ideer til dagligdagen.

Faglige udfordringer:

De største faglige udfordringer vi har, er sprogbarrieren. Det er svært for os, at beskrive vores ideer til de lærerinder der er, da det meste af vores kommunikation foregår over google translate. Dette betyder også at det er svært for os, at forklare nogle af vores handlinger. Vi føler ikke, at lærerinderne har særlig stor faglig viden indenfor det pædagogiske arbejde, derfor er det også svært for os, at præsentere dem for nogle af de teoretikere, vi bruger i Danmark, da det ikke virker som om de bruger forskellige arbejdsmetoder. En anden faglig udfordring, er at de benytter sig af konsekvenspædagogigk, ment i den forstand, at de f.eks. ”fodre” barnet, hvis barnet ikke har spist op, eller spist hurtigt nok, også selvom barnet er ved at kaste op. Ydermere har vi svært ved at forstå mængden af mad, der bliver serveret for børnene, da en 2 årig og en 9 årig får det samme.

Inden vi rejste herned, havde vi hørt mange skrækhistorier, om at børnene blev slået, hvis de havde gjort noget galt. Dette ser vi dog heldigvis ikke. 

                                                                                   

C: 

1. Jeg vil tilegne mig en forståelse for kulturforskellen mellem Vietnam og Danmark samfundsmæssigt, men også det i mente, hvilke faglige elementer der bliver bearbejdet for at kunne forstå det pædagogiske arbejde som vi færdes i. Dette vil jeg, ved at indgå i den daglige praksis i børnehaven, være nysgerrig, undrende og spørgende, når kulturforskellen rammer. Derudover vil jeg diskutere med mine medstuderende og vejleder.

2. Jeg vil igennem min praktik, sætte mig ind i det tværfaglige samarbejde mellem Practical Kindergarten og National College of Education, for at blive klogere på deres tværprofessionelle arbejdsmetoder, også sæt i lyset af, hvordan vi arbejder tværprofessionelt i Danmark. Dette vil jeg gøre ved at observere, snakke med lærerinderne og forholde mig undrende.

3. Jeg vil gennem min praktik, inddrage mit linjefag UMD med forskellige aktiviteter, der har fokus på fantasi og leg. Dette vil jeg, da jeg synes fri leg og fantasi i dagligdagen er begrænset, og jeg mener det er vigtigt for børnene, at kunne udtrykke sig. Derudover mener jeg det er en stor del af deres identitetsdannelse. Jeg vil læse relevant teori herom. Jeg håber og ønsker, at kunne inddrage fri leg mere i dagligdagen. Dette vil jeg gøre, ved at præsentere de ansatte på NCE for teoretikeren Malcolm Ross og hans model, under det pædagogiske projekt.

4. Jeg ønsker at tilegne mig viden omkring hvert barn, og derefter hjælpe dem til en evt. nemmere hverdag. Dette vil jeg gøre ved at lave en handleplan/plan of action, hvori jeg foreslår forskellige hverdags aktiviteter, som styrker det enkelte barn/ opfylder det enkelte barns behov for udvikling.

D:

Uddannelsen:

For at arbejde i en børnehave i HCMC, skal man være uddannet lærer, det tager 3 år. Uddannelsen er delt op i 6 semestre, 2 semestre pr. år, hvori der er 2 praktikperioder pr. år. I de to første praktikperioder skal den studerende observere, senere skal de være med til at planlægge aktiviteter og gøre praktiske ting. Igennem deres praktikperioder skal de opfylde nogle opgaver, som er lavet i samarbejde med deres skole og deres praktiksted. Under uddannelsen bliver man også undervist i engelsk og man kan komme med i en English Club, som vi også har været en del af under vores ophold.

Man kan ikke, som vi i Danmark kan, arbejde i en børnehave uden en uddannelse. Men man kan tage et 6 måneders kursus og blive noget de kalder en ”moms”, det betyder man kan være ”praktisk gris”, hvor man ikke må undervise børnene, men kan klare alt det praktiske, der er i en børnehave. Det svarer nok lidt til de vi kalder en pædagogisk assistent i Danmark.

Vil man arbejde inden for specialområdet, skal man tage nogle ekstra fag undervejs i sin uddannelse. I praktikperioderne kommer man både ud i normalområdet og i specialområdet.

Da uddannelsen jo hedder lærer, bliver hverdagen meget skole-agtig med tilrettelagte timer. På faste dage om ugen kommer der en engelsklærer ud, som som regel ikke taler Vietnamesisk, men som har en vietnamesisk hjælpelærer med sig. Der kommer også en danselærer og en aerobic/gymnastiklærer ud, som forældrene betaler for, hvis de ønsker at deres barn skal gå til det.

Pædagogik:

I børnehaven benyttes konsekvenspædagogik. Dette ses særligt hvis børnene har slået, bidt eller nevet et andet barn, så skal barnet stå op med hænderne over kors, indtil lærerinden beslutter at det er nok. Det hænder også at børnene bliver slået over tæer og hænder med en klipklap – dette ses oftest når børnene ikke vil spise, spiser for langsomt eller har kastet op. Enkelte gange har vi set et barn blive taget med på toilettet, og da de kommer tilbage har barnet grædt og har røde mærker på armene efter slag med en pind.

Især spise situationen er meget anderledes end i Danmark. Børnene bliver placeret på faste pladser rundt om bordet. Der spises tre varme måltider om dagen, som oftest består af supper, ris, lidt kød og grønt. Et barn på 2 år får samme størrelse portion som et barn på 9 år. De mindste børn og de ”besværligste” børn sidder ved en lærerinde, som fodrer dem. Dette forgår uden øjenkontakt og de får ikke lov til at tygge af munden før næste skefuld er på vej. Det sker meget ofte at et barn kaster op og barnet skal så spise videre bagefter. Det sker ligeledes ofte at barnet kaster det hele op igen, og så får barnet ikke mere mad, men får rent tøj på og bliver lagt til at sove. Det er desværre sådan at lærerinden bliver trukket i løn, hvis et barn taber sig, så der bliver holdt vægtskemaer og børnene bliver vejet flere gange om året, så det er ikke så underligt at de går højt op i at de spiser en masse mad.

Aktiviteter:

Der er forskellige typer af aktiviteter i børnehaven. Der er f.eks. tegneaktiviteter, grov motoriske aktiviteter og videns baserede aktiviteter.

Tegneaktiviteten foregår således at børnene bliver placeret ved borde, lærerinden står ved en tavle og har forberedt en tegning. Det kan f.eks. være en mango. På et blankt papir ved siden af, tegner hun så omridset af mangoen, mens hun forklarer hvad hun gør, også skal børnene gøre det samme. Deres hånd bliver ført at en af lærerinderne eller af os. Så farver hun sin egen tegning på tavlen med de rigtige farver, og derefter skal børnene gøre det samme – igen bliver deres hånd ført, og der skal tegnes inden for stregerne og i korrekte farver. Til sidst bliver der skrevet navn og dato tegningen bliver sat i deres plastiklommer der hænger på væggen.

De grov motoriske aktiviteter kan f.eks. være at der lægges 4-5 hulahopringe på gulvet og for enden står der en lille basketkurv. Lærerinden står med en tromme i hånden og børnene bliver kaldt op en af gangen, resten af børnene sidder på en lang række stole ved siden af hinanden. Når barnet bliver kaldt op, stiller det sig for enden af ringene med en bold i armene og når lærerinden trommer, må barnet hoppe en ring af gangen, ikke før og ikke efter, når barnet når til enden skal bolden kastes i nettet.

Videns baserede aktiviteter er f.eks. hvor børnene sidder i en rundkreds, lærerinden har en pose med forskellige grøntsager og frugter, det kan både være friske og af plastik. Et barn tager en banan op, barnet skal så sige navnet derefter bliver den sendt rundt og alle børn gentager navnet på frugten.

Der er ikke de store forklaringer inden de går i gang med aktiviteter, da børnene har prøvet det mange gange før. Sagt med andre ord så laver de sjældent nye ting med børnene.

Læringsmiljø:

Som sagt tidligere er det et meget læringsbaseret miljø som børnene møder ind til hver dag, så er de forberedte til at starte i skole. Klassen er indrettet sådan at alt legetøjet er i gennemsigtige kasser på en reol. Lærerinderne vælger hvilke kasser der skal frem og så bliver der sat små hegn op hvor børnene enten leger alene eller to og to, med det som læreren mener at de skal lege med. Nogle gange, efter ca 30 min, rykker lærerne om på børnene så de leger med nogle nye ting.

Fra starten af skoleåret skal lærerne i samarbejde følge en guide line over de ting de skal nå med deres klasse. De laver årsplan, månedsplan og dagsplan som skal følges.

E:

Nu er vi nået til kulturdelen i min blog, hvor jeg vil fortælle om kultur i praktikken såvel som min egen oplevelse af landets kultur.  Kulturen i landet er noget langt væk fra, hvordan jeg selv ville gøre tingene derhjemme. Når jeg er i institutionen er jeg uenig i, hvordan de behandler børnene i mange situationer. Jeg så f.eks. under en spise situation, at en af lærerinderne slog en dreng med autisme med en pind, pga. han ikke ville spise sin mad. Han har problemer med kæben, så han har svært ved at synke. Han blev ved med at græde og lærerinden blev ved med at gøre det. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal straffe børnene på den måde, hvorfor ikke snakke med barnet i stedet for eller i det mindste høre på hvad barnet har at sige.
I vores klasse er det svært at spørge omkring hvorfor de gør tingene, da lærerinderne ikke kan engelsk, og de kan ikke forklare over translate hvorfor de gør, som de gør. Selvom jeg har mange spørgsmål, især omkring spise situationerne og diverse aktiviteter.

Jeg oplever vietnamesere i mange tilfælde ikke tager særligt hensyn til andre end dem selv. Hvis man f.eks. står i kø til at skulle betale en regning, så stiller de sig ved siden af dig også skal man nærmest kæmpe om hvem der skal først. Dette er meget underligt, da det slet ikke er sådan det forgår i Danmark. Men det hører jo med til at være i et andet land samt der er lidt charme over det.

Hernede kører man på sin motorbike og kigger kun frem ad, da det virker til at være det mest overskulige. Da jeg først kom hertil, havde jeg svært ved at finde ud af, hvordan trafikken hænger sammen, men meget hurtigt fandt jeg ud af det. Derfor kommer det også til udtryk i trafikken at vietnameserne nu engang sætter sig selv først, da de kun kigger fremad, når de kører, og på en eller anden måde, så kører trafikken stort set altid fint.

I Vietnam er en stor del af befolkningen enten buddhister, katolikker, kinesisk troende eller ateister. Nogle familier har et alter stående i deres hjem, hvor de tilbeder enten Buddha eller deres forfædre. I nogle af klasserne har de et billede hængende af Ho Chi Minh, som er deres afdøde kommunistiske grundlægger og leder, og har en større betydning for en vietnameser. Dette er dog ikke en religion, men en del af deres historie og kultur. I min institution er der dog lidt af begge religioner katolikker, buddhister og ateister, som ikke har nogen betydning for, hvordan man arbejder som lærer.

De går meget op i status i Vietnam. Frisører og taxachauffør f.eks. har lange negle på fingrene for at vise de ikke har et fysisk hårdt arbejde og det er meget velanset. De gør alt for at undgå at få sol, for er du brun er det fordi du arbejder i rismarken og det er ikke velanset. Så mange hudplejeprodukter her i Vietnam er med afblegning middel så de kan forblive hvide. Selv når vietnameser skal køre på motorbike pakker de sig ind for at undgå at få sol.

Specielle højtider:

I Vietnam følger man den kinesiske kalender, så der fejres en del højtider ud fra den. De fejrer dage som Tet holiday som er vietnamesisk nytår som er en uge i februar. Her bliver hele centrum pyntet op med blomster, og en af aftenerne bliver der skudt med fyrværkeri for at markere året skifter. Mange af butikkerne har derfor også lukket i denne uge, og der har alle lærerinder ferie, for at kunne være sammen med familien. Man fejrer også Happy womensday, hvor at man som kvinde fejre med blomster og gaver. Lærerinderne her i institutionen får gaver fra forældrene. I Danmark er det kvindernes kampdag. Inden Happy Womens day bliver fædrene til de større klasser inviteret i børnehaven for sammen at lave noget til børnenes mødre f.eks. et kort eller et armbånd. Dette er en fast tradition hvert år. Der er blandt andet også childrens day i juni måned, hvor at børnene ikke er skole eller børnehave, forældrene vælger et sted, de kan tage hen med deres børn f.eks. forlystelses park, strand eller parken. I november er der teachers day med fest på skolen sammen med de andre lærer, hvor der ligesom på Happy Womens day bliver givet blomster og gaver for at fejre lærerindernes gode stykke arbejde.

Hvis man som lærer gerne vil have ferie på et andet tidspunkt end Tet holiday og i juni måned hvor man har 12 dages ferie kan man godt få det, men man bliver derved trukket i løn. Det er når man arbejder som lærer på en skole eller universitet at man har 3 måneders ferie hvert år i juni, juli og august.

Hvornår inddrages familien?

Familien inddrages ved forældremøder, talentshow og sports festival. Så vidt vi kan forstå er der ikke mange forældre som dukker op til forældre møderne her i Vietnam. De har afholdt forældremøder i vores klasse, men vi måtte ikke komme med, desværre. I en institution i Danmark er det jo nærmest påkrævet, at forældrene deltager på den ene eller anden måde. Vi er desværre ikke blevet inddraget særlig meget omkring aktiviteter med forældrene, og har kun mødt få af de forældre, hvis børn vi arbejder med. Dette er rigtigt ærgerligt, når man har med børn med specielle behov at gøre.

Institutionskultur:

I denne institution er der stærk styrelse fra ledelsen i, hvordan en lærer skal arbejde i en børnehave. Det virker til at, lærerne en gang imellem har møder, men der snakker de ikke om arbejde. De taler om de forskellige højtider der er, og hvordan de kan mødes på højtiderne. Det er den højeste leder Mrs. Ngan som bestemmer, hvad det er som skal ske i løbet af året. En gang om måneden møder alle lærerinderne og kommer med ideer til aktiviteter som de gerne vil lave i løbet af den måned. Mrs. Ngan skal godkende den plan som de har lavet, og det gør hun som regel også.

De bruger hinanden i denne gruppe til at snakke om, hvis der opstår problemer, men de bruger ikke ellers hinanden til at snakke om opstående problemer, som de andre kan komme med en løsning på. På denne måde bliver der ikke på samme måde diskuteret eller reflekteret over problemstillinger som nu måtte komme. Disse ting lærer vi som pædagog studerende igennem hele vores uddannelse – at vi skal sætte spørgsmål, hvis vi har nogle problemer vi gerne vil have diskuteret. Her i Vietnam lærer de allerede igennem deres uddannelse, at de er individer som er samlet i en. Man svarer sammen og man har nærmest ikke en mening om noget i forhold til skolen. Det er et kommunistisk land, og det kan man tydeligt fornemme.

Retningslinjer:

Der er retningslinjer omkring, hvordan de som lærerinde skal arbejde fra ledelsens side. Hvis en lærerinde ikke synes om disse retningslinjer, er det muligt at tale med lederen Mrs. Ngan, og i samarbejde lave disse retningslinjer om. Disse retningslinjer bliver lavet om for hvert år, da lærerinderne skifter klasse hvert år. Man laver i samarbejde med de andre lærerinder i den pågældende klasse en plan over året, hvad man skal nå og hvad man selv gerne vil undervise i.

F:

I denne institution ser man bestemt ikke på det enkelte individ. Man ser en klasse som en hel gruppe som skal lære nogle bestemt ting hver dag og det skal nås igennem hele året. Børnene bliver blandt andet hørt i sang, hvor de skal stå og synge sangen foran andre – også de børn, som ikke har et sprog pga. barnets diagnose. Jeg tror som person at mange af eleverne bliver glemt, og ikke får udviklet sig på ”normal” måde, da lærerinderne ikke kigger på det enkelte individ. Jeg tror at lærerinder lægger mærke til at alle børn i forhold til spise situationer, hvor de godt ved, at bestemte børn er enormt lang tid om at spise, så de skal (tvangs)fodres. Børnene kommer på legepladsen max. 1 gang om ugen, idet de ikke må få sol, og det er for varmt til at lege.

I:

Da vi kun har været i børnehaven to dage om ugen, har vores danske baggrund haft en minimal betydning. Men den største udfordring/det største dilemma vi har mødt, må være det vi kalder tvangsfodring. De to dage om ugen, har vi flere gange om dagen oplevet flere af børnene blive tvangsfodret, da det hele skal foregå indenfor en bestemt tidsramme. Vi har været meget uforstående overfor det, da det er meget langt fra den danske kultur. Derudover har det været en problemstilling, om vi selv skulle tage del af spisesituationen, forstået på den måde, om vi også skulle ”fodre” børnene. Der var nogle af os der prøvede at give dem mad, da vi fandt ud af at vi kunne gøre det (nogenlunde) i vores eget tempo, og derfor kunne mindske ubehaget ved spisesituationen for børnene. Men det var stadig et dilemma for os, da vi mener de børn, der bliver/blev fodret, er alderssvarende med børnene herhjemme, som er selvstændige nok til at kunne spise selv.

Personligt synes jeg, at jeg er blevet mere tålmodig. Jeg synes jeg er blevet gladere imens jeg har været af sted, ser mere positivt på tingene, specielt i forhold til hvor godt vi har det med mange ting herhjemme i Danmark. Når man ser fattigdom så tæt på, får man også øjnene op for, hvor taknemmelig man egentlig burde være. Jeg synes jeg hviler mere i mig selv, forstået på den måde at jeg selv synes jeg er blevet bedre til at håndtere både negativ og positiv kritik, men også blevet mere ”ligeglad” hvad andre tænker, og måske til tider er jeg blevet bedre til at sætte mig selv i første række.

Det er svært at skrive, hvordan man ville have været anderledes, hvis man ikke havde været i udlandspraktik, da det kan komme an på mange forskellige faktorer. Men jeg er sikker på, at jeg nok skal finde situationer, hvor mit praktikophold i Vietnam kan gøre nytte. 

J: 

Så er man hjemme og det er stadig uvirkeligt at være tilbage i gode og gamle Danmark, men ligeså uvirkeligt at tænke på at man har været væk i 5,5 måned. Oplevelsen har fantastisk hård og dejlig let til tider. Jeg føler at jeg har fået det, jeg tog afsted for. Håber i nød min blog og synes den var lærerig og spændende.