Ja nu er jeg sgu over halvvejs og det kan jeg mærke på mit humør. Det er skam ikke fordi jeg er sur eller vred på nogen måde, der er bare ikke langt fra glad til mut og det tror jeg godt de andre kan mærke. Jeg ved jo godt at det handler om jeg savner DK rigtig meget efterhånden især fordi Gitte - min bedste veninde næsten lige har været her. Men som om det ikke var nok, synes jeg efterhånden arbejdet (hvis man kan kalde det det) hænger mig langt ud af halsen for at sige det mildt, føler simpelthen ikke jeg har/får nok ud af det, og det skuffer mig enormt. Så er der folk der vil sige, at så må man gøre mere ud af det, men vi får ikk fri tøjler til noget som helst, det hele er nærmest fastlagt, fordi det ikke passer ind med børnenes sove/spiserytmer osv.
Udover det lidt sure opstød, synes jeg stadig HCMC har meget at byde på og synes stadig det er sjovt at være her, det skyldes ikke mindst Sheila, kan ikke forstille mig rejsen uden hende no offense til de andre to, men er bare meget tættere på Sheila. :)
Ja havde ikke så meget at skrive om, men lidt kom der da ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar