Torsdag var den første rigtige arbejdsdag for mig og de andre. Vi skulle være på stuen sammen med de børn som vi skulle arbejde/observerer. Første indtrykket var hold da op nogen søde og sjove børn, især fordi sprogbarrieren var enorm, vi forstår jo hat af hvad de siger. Jeg blev faktisk positiv overrasket over hvor gode personalet var med børnene, havde lidt en forventning omkring at de tvangsfodret børnene og var meget striks mod dem. Men de er rigtige varme omkring dem, det føler jeg i hvert fald. Der mangler måske lidt empati og lidt variation i deres hverdag, men de gør tingene i en god mening.
Fredag var som jeg kom lidt ind på til sidst nærmest en tro kopi af torsdagen, hvilket skuffede mig en anelse. Men jeg ville have det bedste ud af det, så på med ja-hatten og igang med at snakke med personalet for at skabe et mindre akavet stemning imellem os. Tak skæbne for Google-translate for personalet kan overhovedet ikke engelsk, som vi ellers fik at vide de kunne. Men det de ikke har i sproget har de i deres personlighed for de er alle meget venlige og os lidt sjove :) .
Mandag kunne godt være den mærkeligste arbejdsdag i mit liv, hvis man overhovedet kan kalde det en arbejdsdag. Vi møder op på en udviklings-døve skole for unge. Kanon fedt tænker jeg. Da vi så kommer til mødet forventer jeg en plan over forløbet og hvad vi skal. Men men men, det virker som om de slet ikke vidste at vi skulle være der og nærmest spurgte OS om hvad vi skulle? Vi kiggede flere gange på hinanden og tænkte nok det samme, "hvad sker der lige her". Ikke nok med det, var der ingen der kunne engelsk, ikke engang nogen gloser. Ved godt det næsten er det samme i børnehaven, men der kan de idet mindste nogen gloser sådan hist og her. Men på med ja-hatten, men er meget skeptisk og har en underlig mavefornemmelse omkring det.
Idag vidste vi faktisk ikke hvad vi skulle , for der stod bare Intro til ja pas. Men vi møder op på skolen og skal så lige pludselig fremlægge omkring vores land,skole,uddannelse og jeg tænker bare: Holy shitballs. Vi har jo ikke forbedredt noget som helst. Men vi får lov til at låne en computer og får bikset noget hist og her og vupti! En fremlæggelse var oppe og køre, nok ikke lige til et 12-tal, men hvad fanden.
Set bort fra lorten idag, var det en KANON fed dag, eleverne er enorm seje og lærer rare og forstålige :D nu vil jeg slappe lidt af for imorgen skal vi mødes med nogen studernede fra en klub og lave slogans,logoer osv.
JEG ELSKER VIETNAM, men savner min aller tætteste prutfis - Gitte :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar